Acceptér cookies       Vi vil gerne benytte cookies for at tælle brugen af nationalbanken.dk. Du kan altid slette din accept        Mere om cookies

Om Nationalbanken Opgaver Sedler og mønter Euro Pengepolitik Markedsinfo Statistik Statsgæld
<< Startside / Presse / Taler / udtalelser
Nyhedsservice Oversigt English   Søg Log på
Finansiel stabilitet Presse Publikationer Regelsæt
Tilbage til forsiden

Presse- meddelelser


Pressemøde - Live


Pressemateriale


Pressekontakt


Pressebilleder


Pressefilm


Taler / udtalelser


Tidligere taler / udtalelser


Høringssvar


Nationalbankens balance


IMF-konsultation


Danmarks Nationalbank
| |QR kode til mobile enheder

Udtalelse af Nils Bernstein i forbindelse med ECBs 10 års fødselsdag



Dato for udtalelse: 06/02/2008

I disse dage markeres 10-året for de historiske beslutninger i EU i maj 1998, som førte til indførelsen af euroen som fælles valuta i 11 EU-lande fra 1. januar 1999 og oprettelsen 1. juni 1998 af Den Europæiske Centralbank, ECB. ECB fik til opgave først at forberede og senere gennemføre den fælles pengepolitik i euroområdet.

Ved en rund fødselsdag er der tradition for at fremhæve fødselarens bedrifter.

Her vil jeg i første række lykønske ECB med succesen med at forankre inflationsforventningerne og fremme prisstabilitet. Inflationen i euroområdet har siden indførelsen af euroen i gennemsnit været på godt 2 pct. om året mod 3 pct. i 1990erne og 8-9 pct. i de foregående årtier.

Med den fælles valuta er handlen samt investeringerne på tværs af landene inden for euroområdet vokset, ligesom euroen har været en væsentlig katalysator for den stigende integration af de finansielle markeder og grænseoverskridende konsolideringer i den finansielle sektor. Forankringen af prisstabilitet gør euroen til en stærk valuta, og den er den anden vigtigste internationale reservevaluta, kun overgået af dollaren.

Det er også bemærkelsesværdigt, at euroområdet har udvist stabilitet og modstandsdygtighed gennem det seneste års tid, hvor de finansielle markeder har været præget af uro, råvarepriserne har været stærkt stigende og der har været en kraftig afmatning af den amerikanske økonomi. Tidligere var sådanne eksterne stød til de europæiske økonomier ofte ledsaget af valutauro.

Kontrasten til især 1970erne er slående. Da måtte enhver forestilling om øget økonomisk politisk koordination og forpligtende samarbejde vige for kortsigtet nationaløkonomisk politik i forsøget på at tackle pludseligt opståede udfordringer. Udover valutauro var perioden præget af recession, høj inflation, stigende arbejdsløshed og store budget- og betalingsbalanceproblemer. Erfaringerne fra disse år var af central betydning, da planerne om et stærkere økonomisk og monetært samarbejde blev udformet i de følgende år.

Hovedformålet med pengepolitikken i euroområdet er at sikre stabile priser, dvs. en inflation tæt på, men under 2 pct. på mellemlangt sigt. Ved at holde kronens kurs stabil over for euroen gennem den mangeårige danske fastkurspolitik skabes også en ramme for lav inflation i Danmark. Euroen er klart den mest betydningsfulde udenlandske valuta for danskerne, og omkring halvdelen af Danmarks eksport afsættes til eurolandene.

Set fra et monetært synspunkt må de fleste således være enige om, at der er god grund til at hylde fødselaren i dag.






Sidst opdateret 03/02/2011

 
Mere information
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer