Rollefordeling |  |
|
| Der er en klar rollefordeling mellem regeringen og Nationalbanken i den økonomiske politik. |
|
Nationalbanken er ansvarlig for den del af den økonomiske politik, der kaldes pengepolitikken, mens regeringen og Folketinget er ansvarlig for finanspolitikken og den øvrige økonomiske politik.
Nationalbanken sørger med sin pengepolitik for, at valutakursen i forhold til euro er stabil. Herved yder pengepolitikken sit bidrag til, at inflationen forbliver lav.
Nationalbanken er uafhængig af regeringen i pengepolitikken. Det er vigtigt, at finanspolitikken og den øvrige økonomiske politik også understøtter fastkurspolitikken.
Fastkurspolitikken har dannet ramme for pengepolitikken siden 1982. |